tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul og godt nytår


Ja, så er det atter blevet jul....(uden sne og is. ØV!)

Jeg kan ikke huske, hvornår et år er gået så stærkt før, og det bliver ikke mindre i 2009.

I ønskes alle en glædelig jul og et dejligt nytår

onsdag den 26. november 2008

Elektroniske julekalendere

Ja, så venter 1. december lige rundt om hjørnet, og mit indre barn er ved vågne op. Ud over at julestemningen indtraf for ca. 1 måned siden, da de første julereklamer blev smidt ind af brevsprækken, så er frydes jeg ved tanken om al den julehygge, der snart skal praktiseres i stor stil (det kan godt tænkes jeg synes noget andet om 14 dage :-S)


Noget af det, jeg elsker mest, er det daglige julekalender-ritual. Jeg mindes de gyldne tider som barn, hvor der var ét år, hvor min søster og jeg havde 11 julekalendere hver (6 af dem chokolade). Den gang var der også gaver fra nisserne - et lille julebrav og en lille gave i form at et stykke chokolade eller et frimærke eller lign.


Chokoladejulekalendere er ikke noget, jeg har mere - ej heller papirsudgaven fra DR eller TV2 - til gengæld er der et plaster på såret, nemlig de elektroniske julekalendere.


Min yndlings er fra DFDS Seaways. De har en skøn elektronisk julekalender, som forestiller et krydstogtskib. Hver dag skal man ved hjælp af et kompas finde nissen på siden og klikke på nissen. Så åbnes dagens låge, som enten er noget som afslører noget af skibets indre eller som pynter skibet eller som omgiver skibet.


Så er der de mere konkurrencemindede julekalendere, som f.eks. Odense Marcipans julekalender, hvor man hver dag deltager i dagens konkurrence om produkter fra Odense Marcipan. Det tiltaler en slikmund som mig ;-)




Odense Kommune har også lavet en elektronisk julekalender/adventskalender, som bruger Rådhuset som baggrund. Hver dag skal man klikke på et vindue på rådhuset og så åbnes dagens låge. Den er jeg ret spændt på - det er første gang Odense Kommune tager tiltag til noget sådant.

onsdag den 15. oktober 2008

Emma Gad - pragtfuld kvinde!

Jeg har lige læst Mette Vinges Alle tiders Emma Gad.
Det er en virkelig god biografi, som viser et meget engageret og lunt menneske. Mange har nok igennem tiden betragtet Emma Gad (21. januar 1852 - 8. januar 1921), som stramtandet og en etiketterytter, men der er mange flere sider af hende end som så.



Ud over at hun både skrev skuespil, bøger og artikler, så har hun i kraft af hendes engagement i foreningsliv og i udstillinger gavnet foreningslivet i Danmark, og ikke mindst sat fokus på kvindes rolle/placering i samfundet.
Ironisk nok kunne hun ikke udstå blåstrømperne, som hadede mænd - hun gjorde tit nar af dem, og hun kæmpede heller ikke for ligestilling, som vi betragter den i dag med en total ligestilling med mændene. Emma Gad kunne ikke have, at kvindes egenskaber og evner skulle underkendes pga. kønnet, ej heller den sociale ulighed, som herskede. Hun havde meget ondt af de kvinder, som blev fordømt og udstødt ved at have forladt dydens smalle vej - enten fordi de var tvunget til det pga. fattigdom, eller fordi de blev svigtet.

Jeg kan kun anbefale alle at læse biografien - den giver et godt indblik i Emma Gads humoristiske og ironiske tilgang til sin samtid, samt hvordan samfundet og kvindes position udviklede og forandrede sig.


Jeg kan også kun sige, at alle burde tage at læse Takt og Tone - hvordan vi omgaas af Emma Gad- selvom mange dele af den er forældet i forhold til nutidens samfund, så er de grundlæggende tanker evigtgældende - og set på vores samfund, synes jeg efterhånden, vi trænger til at blive mindet om det!!

torsdag den 9. oktober 2008

Et kor's formåen

Hvem sagde korsang er kedeligt?